Page 6

Microsoft Word - Nr1

6 Det er lykkedes at byde velkomment til 113 nye medlemmer i 2013. Begynderudvalget har haft ikke mindre end 156 begyndere, der stiftede bekendtskab med golf for første gang igennem dele af eller hele begynderforløbet, og allerede nu venter 7 begyndere på at komme i gang til sæsonstart i 2014. Stor tak til begynder - og hverveudvalget samt den daglige ledelse. Der er indkøbt 4 el-biler til udlejning, og de har sæsonen igennem været brugt flittigt til stor glæde for både medlemmer og gæster. Vi skal også nævne baneudvalget, som har formået at holde banen for færre midler, fordi greenkeeperne vedligeholder banen billigere end tidligere og formår at holde FGKs maskinpark velfungerende på trods af de MANGE år på bagen. Sportsudvalget med Jeanette Stids- Jønsby i spidsen, har selv skaffet næsten det dobbelte i indtjening af, hvad FGK bidrager med, og derved gjort det muligt at give vores elite spillere de bedste forudsætninger for succes, hvilket som bekendt har resulteret i flotte resultater i 2013, en guldmedalje og en flot 5. plads ved EM for hold. Stor tak til sportsudvalget. Henrik Helt har igen lagt mange gratis timer hos FGK, og det har blandt andet givet nyt halvtag og et nyt hus på hul 10. Stor tak for den flotte indsats. Kommunikationsudvalget har bl.a. afholdt en serie medlemsmøder, hvor det er lykkedes at komme lidt tættere på udfordringerne, og dette arbejde vil forsætte i 2014. Tak til kommunikationsudvalget. Begynderudvalget har arbejdet meget hårdt for at modtage de nye medlemmer, samtidig med at de har været med i en specialgruppe for handicappede, der har indbragt FGK, Frederikssund Kommunes Handicap Idrætspris 2013. Stor tak til begynderudvalget. Turneringsudvalget har igen i år leveret flotte turneringer til klubbens medlemmer, og derved været med til at styrke det sociale klubliv, også en stor tak for det. Det er målet at få sat mere gang i vores ungdomsaktiviteter, så vi kan rekruttere flere juniorer og måske ad den vej skabe vores fremtidige elitespillere, samt flere almindelige klubmedlemmer på motionsniveau.


Microsoft Word - Nr1
To see the actual publication please follow the link above