Page 21

Klubblad - Nr4

21 Kommunikationsudvalget I kommunikationsudvalget arbejder vi på flere fronter. Vi forsøger at informere i dagligdagen om ting, der sker, eller skal ske i klubben, og vi arbejder ihærdigt på at udvikle medlemmernes interesse i at kommunikere internt med hinanden og med klubbens ledelse. Hvad har vi så haft gang i, og hvad arbejder vi med i skrivende stund. Vores Infoskærm har i en periode vist opfordringen til medlemmerne om at melde sig til specifikke opgaver for klubben. Det er begyndt at virke. Vi ser nogle navne på listen ud for en række specifikke opgaver og ved, at der er flere, som er klar i kulissen. Herligt. Koordineringen af disse aktiviteter er et vigtigt arbejde, og Peter Basse har påtaget sig den opgave, det er at styre disse aktiviteter sikkert i havn, så man ikke har meldt sig forgæves. Vi arbejder på, at få lavet en række sportsrelaterede videoer med primært sigte på golf, som vi vil vise i restaurantens TV. Vi vil minimere de almindelige, kedelige serier, og måske helt stoppe dem. I den forbindelse er der nogle, som har givet udtryk for, at det forstyrrer med det ligegyldige TV kørende, og derfor gerne vil have det slukket. Ved at henvende sig til Frank, kan det lade sig gøre. Nu vi er ved det at henvende sig. Hvis du har noget, du vil fremføre, så vil vi gerne endnu en gang slå et slag for, at du henvender sig til Frank, Jørgen og undertegnede, hvis du har forslag eller måske noget, du gerne vil udtrykke dit mishag om. Kun derved kan vi få en rigtig udvikling i gang. Det at du siger det til andre medlemmer over en hygger i baren, er ikke den rigtige løsning. Måske hyggeligt, men det løser ikke de ting, du gerne vil have gjort bedre. At ”øffe”, medens der måske er fremmede greenfee gæster eller almindelige restaurationsgæster til stede, er direkte ødelæggende for klubben. Hverveudvalget har skiftet formand, og det er Peter Basse, som har påtaget sig posten


Klubblad - Nr4
To see the actual publication please follow the link above