Page 24

Klubblad nr. 2 - 2015

24 Sportsudvalget Regionsgolfen Allerførst skal der lyde en stor tak til de næste 80 mand, som repræsen- terer FGK på forbilledlig vis rundt omkring i det sjællandske. Henrik Pantmann og alle kaptajnerne gør en stor indsats for at stille i stærkeste opstilling hver gang, og det er altid en fornøjelse at have ambassadører. Vi vinder ikke hver gang, men der kæmpes med næb og klør, og som regel gør vi det med et smil på læben i bedste FGK stil. Det er vores helt store håb, at vi næste år kan finde en glad sponsor, som vil donere/finansiere poloer til alle spillere. Det ville se godt ud, at vi er klædt i ens tøj, når vi er i kamp. Alle regionsgolfere opfordres hermed til at checke i deres netværk om det kunne lade sig gøre. En anden meget positiv ting er, at regionsgolferne har haft ”træning” sammen med eliten. Der kom næsten halvtreds, så det var en stor succes. Det er selvfølgelig ikke træning på samme niveau som Carina og Cetti kan levere, men alligevel fascinerende, at 50 havde lyst til at bruge et par timer sammen med vores elite. Der blev helt sikkert bygget bro denne dag. Sessionen gentages med Mark og Nicolai Oxenbøl i spidsen 22/6 kl 18, og yderligere en gang efter sommerferien. Formålet er at stimulere til fællesskab og mere træning, men HUSK at RIGTIG træning er individuel og købes hos Carina Eliten Superligaen i golf hedder Elitedivisionen, og kampen er tæt i toppen af dansk golf. Det var med små marginaler, at vi måtte forlade den bedste række sidste år. Forventningerne har derfor været store til denne sæson, hvor alt andet end oprykning vil være skuffende. Men præcis som i fodbold går det ikke altid som man håber og drømmer. Vi har vundet to sikre sejre over Holbæk (18-0 hjemme), men desværre også tabt til Dragør (ude) og Korsør (hjemme) med mindst mulige marginaler. Så derfor er vi nu


Klubblad nr. 2 - 2015
To see the actual publication please follow the link above