KLUB 37+ Vejledning til Golfbox

Vejledning i brug af Golfbox
05.04.18

 

Vejledningen er tænkt som hjælp til indtastning i Golfbox for de mest brugte indberetninger?

Golfbox

  • Log på Frederikssund Golfklubs hjemmeside: www.frederikssundgolfklub.dk
  • Øverst oppe er en grøn menulinje. Vælg her ’Golfbox login’.
  • Næste billede viser en dialog boks – GolfBox log in.
    • Udfyld boksen med brugernavn (dit nr. i klubben – 46-xxxx) og adgangskode (din fødselsdato og år- ddmmår), og tryk på Login

Du er nu inde på Golfbox, hvor der er mange muligheder for at følge med i, hvad der sker i klubben.

   

Tidsbestilling af bane

  • Vælg punktet ’Tidsbestilling’ yderst til venstre.
    • Du kan nu se listen over dagens ledige banetider for 18 huls bane.

Hvis du ønsker en anden bane (f.eks Nordbanen) åbner du dialogboksen

’vælg ressource’, og foretager dit valg.

  • Ønsker du en anden dato, vælger du den ønskede dato i kalenderen længere oppe.
  • Vælg den ønskede banetid ved at klikke på tiden.
  • Der kommer nu en dialogboks, hvor du kan se dit valg.

Ønsker du at tilmelde endnu en spiller, udfylder du linjen under dit valg, og trykker retur. Du slutter med at godkende dine valg.

Tilmelding til turnering, træning og. lign.

  • Vælg punktet ’Klubturnering’ yderst til venstre.
  • Vælg måned.
  • Vælg den ønskede aktivitet, og tryk på feltet ’Tilmeld online’ yderst til højre.
  • Der fremkommer nu en ny side, hvor du skal tilmelde dig, ved at trykke på den blå boks ’ Tilmeld her’ ude til højre.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indberetning af scores

For at komme ned i handikap, skal du selv indberette dine scores her.

  • Vælg punktet ’Scores’ yderst til venstre.
  • I punktet Scores, skal du nu vælge punktet ’Indberet scores’
    • Udfyld nu det skema der fremkommer med de relevante oplysninger og tryk på ’Gem’ under skemaet.

Der bliver nu sendt en anmodning om godkendelse til markøren. Når denne har godkendt dine indberetninger, bliver det handikap reguleret.

 

 

 

 

 

Min side

På min side kan du bl.a. se de reservationer du har liggende.

Vælg punktet ’Min side’ yderst til venstre.