Page 16

Klubblad 5 2014

16 aktuel diskussion om emneområder, som medlemmerne finder relevante og måske også vigtige for klubben. Mange føler, at login og selve anvendelsen af det eksisterende Forum er for besværlig. Vi arbejder aktivt på at finde en løsning, uden at det derved åbner mulighed for at andre end medlemmerne kan ytre sig. Ideen om at spille med en ikke golfer ser ud til at fungere rigtigt godt. Cirka 60 medlemmer har igennem sommeren haft gæster med på nordbanen til en golfintroduktion og noget hyggegolf. Der er selvfølgelig nogle gengangere både blandt medlemmerne og blandt de gæster, man inviterer, men det ligger på et særdeles fornuftigt leje. Hele ideen med at spille med en ”Ikke golfer” er helt klart at skabe interesse for golfsporten generelt og specifikt at skabe grobund for flere medlemmer til klubben. En lille bøn fra os er derfor, at man skriver gæstens e-mail adresse på skemaet med en let læselig skrift. Vi vil nemlig meget gerne have muligheden for at henvende os til gæsterne om eventuelle tilbud om medlemsskab. Hverveudvalget er blevet pålagt at skabe en mere dynamisk og omfattende kampagne for at udbrede kendskabet til Frederikssund Golfklub. Det er klart, at vi meget gerne vil have flere nye medlemmer, hvilket Hverveudvalget arbejder dygtigt og ihærdigt med. Et generelt kendskab til klubben, vil kunne have en effekt på tilgangen af greenfeespillere og company days, som alle kan være til glæde for klubbens medlemmer.


Klubblad 5 2014
To see the actual publication please follow the link above