Page 6

Klubblad nr. 3 - 2015

6 100 deltagere med dobbeltstarter på hvert 2. hul, og alle var inde på 4,5 time – SÅDAN! Utrolig flot afviklet af turneringsudvalget med hygge inden tee off, forplejning på banen osv. Tror I lige der var hygge bagefter, hvor mange fik nyt handicap, og der var mange præmier (til ca. hver 2.) incl. start-, klappe- og nærmest flaget præmier; sikken herlig FGK-dag. De nye medlemmer er altafgørende for os, og vi må alle hjælpe med at skaffe de nødvendige nye, så vi kan holde skruen i vandet, indtil vi har betalt vores ejendomslån tilbage om ca. 5 år, hvor vi så vil få en årlig likviditetsbesparelse på ca. 1 mio. kr. om året…… Det vil give os noget ro og muligheder, når vi er kommet i mål, men vi skal samles og hjælpes de sidste 5 år, for det bliver en hård tid, for som nævnt i tidligere klubblade så kan det ikke betale sig at omlægge lånet pga. vilkårene. En anden vigtig del i forhold til at komme i mål er vore sponsorer og sponsorindtægter. Vi er meget afhængige af indtægterne herfra og har rigtigt meget brug for, at alle også hjælper til her. Kan din virksomhed se en mulighed i et sponsorat? Hvis ikke, så vil jeg spørge, hvordan kan du undgå at have et merudbytte på en skræddersyet sponsorpakke Vi kan tilbyde sponsorpakker i alle afskygninger lige fra et par greenfeebilletter over Companydays, gæstegreenfeekort, hulsponsorater, elitespillerdeltagelse i arrangementer, sponsorturnering, skilte på hjemmeside og på skiltetavle ved klubben, sponsorflag, logoskilt på huset på 1. teested osv. osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og for nogle kan vi måske oven i købet komme med nogle modydelser ved, at I kan blive leverandører til klubben. Vi ved, at mange tænker sådan, men vil endnu engang opfordre til, at vores 1.041 medlemmer overvejende handler hos vore sponsorer og gerne fortæller dem hvorfor. Vores økonomi viser, at vi er tæt på det budgetterede og generalforsamlingsbesluttede underskud og tæt på det budgetterede overskud før afskrivninger, og meget vigtigt så viser det, at vi bevarer vores gode likviditet. Vi havde håbet på, at vi måske kunne overraske lidt i løbet af året og måske gøre det lidt bedre end budgetteret, idet vi ikke ligefrem er begejstrede for at skulle realisere et underskud, men det er desværre realiteterne.


Klubblad nr. 3 - 2015
To see the actual publication please follow the link above