Page 7

Klubblad nr. 3 - 2015

7 Som noget helt nyt indfører vi ”Sponsorauktioner”, hvor vi i disse dage efterlyser sponsorer eller bare almindelige medlemmer, der vil donere noget af værdi til klubben, hvor vi så opretter en elektronisk auktion, hvor alle kan gå ind og byde på varen. Forestil dig 1.041 medlemmer, der vil gå ind og byde på en auktion flere gange, på din vare. Det er synlighed, så det basker. Du kan også donere andet af værdi til klubben, som kan have andres interesse. 90 % af auktionsprisen går direkte til FGK, og de 10 % til systemudbyderen. Det kan i princippet være alt fra en sofa til håndværkertimer til konkrete produkter som eksempelvis en købmandskurv, en (brugt) bil ;-) osv. Vi håber, at alle vil bakke op om dette både som donorer og som købere. Vi har pt. en bane som står virkelig flot. Desværre har vi haft vigende greenfee indtægter i år, hvilket til dels skyldes vejret, men vi tror måske også, at det skyldes tidligere tiders langsomme greens, eller fordi vi i nogle år har ordnet/prikket greens ekstraordinært mange gange i løbet af sæsonen, ligesom vores rough vurderes at få nogle hårde ord med på vejen. Roughen er klippet godt ned, greens prikkes ikke nær så ofte og er meget hurtigere end tidligere, og vejret er ikke så ringe, at man ikke kan spille golf ;-) Det vil sige, at vi lider under et image, som ikke længere er rimeligt. Det budskab skal vi sammen have ud over rampen og fortalt vores omkringboende potentielle greenfee spillere. Til gengæld har vi en af Danmarks smukkeste udsigter fra klubhuset, hul 17 og 18. Det er der ikke mange, der kan prale af. Vi ser pt. på at finde steder, hvor roughen kan klippes længere ind permanent, men vi kan ikke kippe hele roughen ned, fordi det dels betyder en ny rating af banen, og dels er banen utrolig smuk, når man eks. kigger fra hul 7 ud over hul 8, 9, 10 og 11. Og lidt straf skal der til for en ordentlig skævert ;-)


Klubblad nr. 3 - 2015
To see the actual publication please follow the link above