Banestatus

Der spilles på vinterbane, vinterteesteder og vintergreens

 

Opdatering pr. 18.dec. 2024

Her er en kort opdatering på hvad der foregår på banen og hos greenkeeperne.

 

Greenkeeperteamet

Allan fik den 25/11 sit velfortjente svendebrev og er nu uddannet greenkeeper. Han fortsætter ikke hos FGK, og vi ønsker ham tillykke og held og lykke i fremtiden.

Jakob, vores nyeste greenkeeper er desværre stoppet den 1/11. Jakob blev headhuntet til en lederstilling med ansvaret for AB’s fodboldbaner mm. Held og lykke i fremtiden.

Der bliver i løbet af vinteren ansat 1-2 mand til at supplere teamet frem mod sæsonstart.

 

Banepleje

Greens er i år ramt af et større svampeangreb, allerede tidligt på vinteren. Derfor er vi ekstra opmærksomme her. Greens bliver prikket igennem vinteren og morgen dug fjernes så ofte som mandskabet kan, for at minimere yderlige angreb. Da svamp er meget smitsomt – også fra golfsko og trolly/buggyhjul, er det meget vigtigt at greens ikke betrædes – også når der er plus grader.

Dybdeprikning vil i år også ske rundt om greens samt knivluftning af fairways.

 

Værksted.

Her er vi allerede nu godt i gang med vores vinter servicering af alle maskiner og slibning af alle klippeleddene.

Hvis alt går efter planen, håber vi at der bliver tid til at få malet gulv og vægge på værkstedet og i frokoststue/omklædning området denne vinterAfspadsering.

Vinteren går også med afholdelse af optjent afspadsering efter en sæson hvor greenkeeperne har arbejdet samtlige weekender fra 1.apr. til 1.okt. Der vil derfor være

enkelte dage hvor der ingen greenkeeper er på banen.

 

Vinterprojekter store og små. Her er en liste over projekter vi vil arbejde på de næste 3 mdr.:

• Bunkerkanter skæring/klipning

• Stikanter skæring og nyt stenmel

• Spar Nordbanen – nye tees samt ny overkørsel/indgang

• Starterhus – belægning

• Vandpost hul 5/12 – belægning

• Popler hul 17/parkering – beskæres

• Vandingsanlæg sprinkler/bokse

• Hul 5 bunker venstre forstørres

• Vandrør til boldvasker på rangen

• Bagrum og simulatorrum indgang – belægning

• Hul 11 sø oprenses

• Hul 9 fairway bunker og beplantning

 

MVH.

David / Greenkeeperne


 

Opdatering pr. 15.nov. 2024

Pga. af et extraordinært svampe angreb på vores Greens, og med udsigten til frost og vintervejr, ser vi os nødsaget til at lukke sommer greens og teesteder og gå over til vinterteesteder og vintergreens. Dette vil ske fra mandag den 18.11.2024.

18 huls banen er åben 

OPDATERING PR 10/10- 24

Det er ikke tilladt at køre med buggy på hul 17 og 18 resten af vinteren. Der kan parkeres bag green på hul 18, og gå det resterende.
17. teested (det nye), lukker ned for vinteren, tirsdag de 22/10. Herefter spilles fra vinterteestedet.
Der spilles med oplæg på fairways i henhold til lokalregel.

VED FROST OG RIMFROST

Al kørsel med buggys eller trolleys skal foregå i vintersporet. Morgen golfere vær obs herpå.

Vinter greens skal benyttes ved frost. Når frosten er væk, må man bruge greens, er man i tvivl skal vintergreens bruges.

Spar Nord Banen er åben

Kørsel med udlejnings buggys og -monobuggys er ikke tilladt på Nordbanen.

Nordbanen spilles hele året fra alm. tee steder og til sommergreens.