SGO TOUR 2024 – Race2Holbæk

SGO TOUR er en løbende turnering for SGO medlemmer i klubberne under SGO samarbejdet: Roskilde, Holbæk, Odsherred, Sorø, Skovbo, Hedeland og Frederikssund.

Formål:

At fremme interessen og udbyttet for deltagelse i SGO.

Gøre det extra interessant og sjovere at spille SGO.

Medvirke til at mange spillere spredes ud på alle banerne.

Øge salget af SGO.

Deltagere:

Medlemmer i SGO klubberne med SGO kort.

Turneringsfee: 195 kr. Tilmelding i golfbox

Turneringsbetingelser:

Målet er at kvalificere sig til deltagelse i den store SGO TOUR – Race2Holbæk finale, som er en festdag og hvor der spilles om SGO TOUR pokalen, samt mange flotte præmier.

Turneringen løber fra sæson start 1. april til 31. august. I denne periode kan indberettes tællende scores fra hver bane. Hjemmebanen indgår ikke. Sidste frist for indberetning af en score er 2. september 2024. Scores (point) indberettes til den/de resultatansvarlige i hjemmeklubben og skal indberettes som handicap regulerende score i golfbox.

Banerne kan spilles flere gange, og et forbedret resultat kan indberettes. Din højeste indberettede score fra hver bane tæller.

Summen af din bedste score på hver af de 6 ”fremmede” baner udgør dit resultat.

Du kan tilmelde dig i løbet af sæsonen, men det er kun scores, der opnås efter tilmeldingen, som tæller.

Der spilles i én samlet række.

Ved lige resultat: Flest spillede SGO runder/laveste hcp pr. 31/8.

Klubbernes regler for spil i SGO ordningen gælder også for SGO TOUR.

SGO TOUR – Race2Holbæk finale 2024

Finalen spilles med 108 deltagere i Holbæk 21. september 2024 i 3 lige store rækker.

Finalearrangementet inkluderer let morgenmad, gunstart, baneservice, frokost og præmieuddeling.

Der spilles stableford med fuldt hcp.

De bedste spillere fra hver klub er kvalificeret til finalen. Hver klub er forlods tildelt 8 pladser i finalen (56 i alt). De resterende 52 deltagere fordeles mellem klubberne i forhold til antal deltagere i turneringen.

Ved evt. afbud tilbydes pladsen til den næste i rækken i klubben osv.

Ved lige resultat i SGO TOUR finalen: Matematisk model.

Præmier

Vinderen i hver række modtager årets SGO pokal. Derudover vil der være en lang række flotte præmier.